‘Man skal aldrig gå ned på udstyr‘
– Det udsagn hører man ofte og jeg er sådan set enig så langt, at det udstyr man har, er med til at forbedre oplevelsen af – i det her tilfælde – at lave mad i det fri.
Uanset om det drejer sig om arbejdet i køkkenet ude eller inde, så kan en rigtig god kniv være med til at gøre oplevelsen af madlavning bedre. Det samme gælder sådan set alt grundgrej, som gryder, potter, pander osv. Når værktøjet er i orden flytter opmærksomheden sig naturligt over på de råvarer man står med. Der er overskud til at fornemme farver, duft og friskhed. Mon ikke du også har prøvet eksempelvis at skære rugbrød med en sløv eller skæv brødkniv? I stedet for at glæde sig over duften af rug og kerner, finder man sig selv bande og svovle over knivens elendigheden og al fornøjelse er væk.
I forhold til måden jeg gerne vil inspirere til mere mad i det fri, er det dog min ambition, at gøre det hele så enkelt som overhovedet muligt. Jeg vil gerne vise, at alle os med travle hverdage sagtens kan få mere hverdagseventyr uden at det behøver at koster en formue eller kræver en hel masse tid.
Der findes en masse fantastisk udstyr til madlavning over bål og man kan nemt købe sig fattig – men det var jo ikke dét, der var meningen. Du skal selvfølgelig vælge det udstyr, der passer dig. Hvad der er rigtigt for mig, er ikke nødvendigvis det rette for dig. Min erfaring er imidlertid, at hvis der går projekt i det, så vil det ofte bare blive ved tanken. Så min helt klare anbefaling er, at du kaster dig over madlavning i det fri ud fra dogmet “hvor lidt kan jeg nøjes med?”. Når du senere finder ud af, om mad over bål er noget du kommer til at dyrke med jævne mellemrum, er det nemt at opgradere og udvide din grejsamling.
Bålplads eller bålfad?
Ja, det er et godt spørgsmål, om du skal vælge det ene eller det andet. Der findes selvfølgelig ikke et entydigt svar på dette. Men et godt ildsted det skal der til.
Inden du går i gang med at anlægge et bålplads, vil jeg anbefale dig at du starter med orientere dig udi gældende regler for ild, der hvor du bor.
Bolius har skrevet en god informativ artikel om “Bål i haven – med sikkerheden i orden” som jeg vil anbefale dig at læse. Du kan også orientere dig i Beredskabsstyrelsens anvisninger for afbrænding og bål.
Placeringen af dit bålsted
Generelt skal det siges at placeringen af dit bålsted er vigtigt. Ofte er man tilbøjelig til, at lave et bålsted i havens fjerneste hjørne, men det er efter min mening en dårlig ide. Placer din bålplads tæt på, hvor I naturligt opholder jer. Det kan endda være rart, at havestolene kan trækkes hen til bålet, når I er færdige med madlavningen og varmen fra de sidste gløder skal nydes.
Hvis ikke du ønsker at grave i din græsplæne, eller er i tvivl om, hvor bålstedet har den bedste placering, så er et bålfad en rigtig god løsning. Fordelen er, at bålfadet kan flyttes og I kan eksperimentere med placeringen. Bor du i parcelhus skal du være opmærksom på din kommunes regler på området. Det er nemlig ikke tilladt i alle kommuner at have bålplads i haven. Men uanset om dit bålsted er ved dit hus eller sommerhus med tæt afstand til naboer, er det altid en rigtig god idé, at du sikrer dig at røgen ikke kommer til at genere dine naboer eller være til fare for omkringliggende bygninger og bevoksning.
Bålgrej – hvad har du brug for?
Når ildstedet er på plads, er resten meget nemt. Du kan nøjes med en gammel grillrist sat oven på et par fliser eller sten. Så har du til at begynde med et godt sted at grille. Samtidig kan du også bruge risten til at sætter gryder og pander på, hvis ikke du har et bålstativ.
Du får også brug for en god pande og en gryde. Hvis bålmad er nyt for dig, vil jeg anbefale dig, at starte med at gå i køkkenskabene og se, om der er en gryde eller pande, der alligevel er på vej ud? Ellers er det også en god ide at gå på loppemarkeder efter gamle gryder og pande. Der findes masser af godt kogegrej, som har mange timers madlavning i sig endnu, rundt om på landets loppemarkeder og det er nemt at gøre super gode og billige fund.
Gode gryder og pander
Her er en lille huskeliste når du vælger grej til bålmad:
- Størrelse for bålgryder ca. 4-10 liter,
- Størrelse for bålpander ca. 28 cm (hvis du kan få fat i en sautepande er det at foretrække)
- Materialet skal være af stål eller støbejern (hvis du støder på støbejernsgryder med emalje, er de efter min mening de allerbedste)
- Helt uden plastikhåndtag eller teflon og også uden træhåndtag
En støbejernsgryde (evt. med emalje) er det mange forbinder med en god bålgryde – og det er den bestemt også. Dog leder den (og holder på) varmen meget effektivt, hvilket kan være vanskeligt at styre. Bruger du støbejern, så skal bålet ikke have for meget fut. Jeg synes støbejern egner sig rigtig godt til simreretter og bagning.
Stålgryder (evt. med emalje) er rigtig gode, idet de hurtigt bliver varme og klar til brug. Tilsvarende køler de også hurtigt ned, så snart du fjerner den fra varmen. Så stålgryder er altid et godt valg.
Det samme gælder den klassiske Kit Kat spejdergryde i aluminium. De har den åbenlyse fordel, at de ikke vejer ret meget. Det er også årsagen til, at de altid har været standardudstyr i en spejderoppakning.
Selv går jeg udenom aluminiumsgryder med mindre jeg netop skal på tur. I følge Fødevarestyrelsens anbefalinger skal man helst undgå, at anvende alumium til tilberedning af mad. Med mindre de er lakeret eller belagt.
Bålstativ
Endelig skal du bruge et bålstativ. Om du vælger en høj trefod til at hænge gryder over bålet eller et lavt stativ, hvorpå gryderne står i bålet, er i virkeligheden hip-som-hap. Jeg har en høj trefod, som jeg synes er en god makker til et bålfad. I et bålfad kan det være sværere at få en gryde til at stå, da bålfade ofte er runde i bunden.
Anvender du en høj trefod, så vær opmærksom på at ingen bruger stativet til at støtte sig op af. Det er meget fristende, at tage fat i stativet, når man skal røre i en gryde. Men pas godt på med det, især når der er børn ved bålet. Det kan nemt få hele arrangementet til at vælte.
Selv bruger jeg altid en lille trefod, der står inde i bålet. For mig fungerer det bedst, at lade gryden stå stabilt og regulere på varmen ved at arbejde med selve bålet. Jeg flytter rundt på brænde og gløder med en pind eller en skovl, så jeg opnår den varme, jeg behøver. Jeg foretrækker, at basen er stabil, så jeg nemt kan flytte maden væk fra bålet. På den måde kan jeg hurtigt ‘skrue op og ned’ for varmen. På billedet herunder kan du se min bålplads og mit bålstativ.
Til slut vil jeg bare opfordre dig til, at gå nysgerrigt til værks. Brug mad over bål som en god mulighed for at undersøge jeres egne vaner. Er der noget der kan gøres nemmere? Det plejer måske at være dig, der leder slaget i køkkenet. Men hvad sker der, når I bytter om på rollerne?
Rigtig god fornøjelse
