Snobrød med ramsløg

Til dejen skal du bruge:

  • Hvedemel 
  • 20 gr gær
  • 3 dl lunkent vand
  • 1 tsk groft salt

Sådan forbereder du dejen

Hæld lunkent vand i en skål og opløs gær og salt heri. Tilsæt melet lidt ad gangen. Jeg bruger som regel 1 dl purpur hvede og resten almindeligt hvedemel. Vær tålmodig, når du ælter dejen og brug gerne 10-15 minutter på at ælte. Jeg synes, det kan både ses og smages på dejen, hvis man ikke har haft for travlt. Tilføj mel, indtil dejen slipper bordet, men stadig er blød og smidig og en lille smule klistret - mæt endelig ikke dejen helt. Sæt den til at hæve i min. to timer. Laver du dejen flere timer i forvejen, kan du starte med at lade den hvile i køleskab. Tag dejen ud af køleskabet og stil den på køkkenbordet cirka en time inden, du skal bruge den.

Ramsløgspesto:

  • Ca 2 dl hakket friske ramsløgsblade
  • Ca 1 dl revet parmesanost
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Hæld ramsløg, parmesan, salt og peber og olivenolie i en minihakker. Blend det til en jævn masse. Tilføj olie så massen er ‘glidende’, men endelig ikke for våd.

Snobrød

Rul dejen tyndt ud på et meldækket bord. Smør halvdelen af dejen med ramsløgspestoen. Fold dejen på midten, så den usmurte del dækker det, du lige har smurt med pesto. Skær dejen i smalle strimler. Strimlerne er nu klar til at blive snoet omkring en pind og bagt over bål.

Hvis der er dej til overs, kan resten snos og evt. bages i ovnen indendøre, så intet går til spilde.

← Older Post