Det skal du bruge
- Grillpølser
- Tortilla wraps, små
- Romainesalat
- Rødløg
- Cornichon
- Brøndkarse
BBQ sauce:
- 1 dl ketchup
- 1 fed presset hvidløg
- 50 g brun farin
- 2 spsk æblecidereddike
- 2 spsk soya
- 1 spsk røget paprika
- 1 spsk chili
Sådan gør du
En klassisk hotdog er altid et hit og selvom den er perfekt som den er, er det alligevel sjovt at eksperimentere lidt en gang imellem. En af mine favoritter er ned mindre brød og mere grønt.
Rør en god bbq sauce - gerne dagen før. Skær løg i tynde ringe og snit romaine salaten fint. Del cornichoner på langs. Stil alle ingredienserne ved bålet.
Læg pølser på bålristen og lad dem grille over jævn varme. Varm en stak tortilla wraps på risten - hold godt øje med dem da de hurtigt bliver klar.
Når pølser og brød er klar er de lige til at samle med brød, salat, pølse, cornichon, løg, bbq sauce og pyntet med brøndkarse.
Hvis du ikke er så vild med pølser er lyn-grillet kylling i strimler også et hit. Mariner evt. kyllingen på forhånd i lidt presset hvidløg, olie, soya, salt og peber.