Wraps med confiteret and

Wraps med confiteret and grillet på bål

Til 4 personer

  • 4 confiterede andelår
  • 2 blommer
  • Vårsalat
  • Rucolasalat
  • Glaze med balsamico
  • 4-8 små tortilla wraps
  • Syltede rødløg

Dressing af

  • 2 dl yoghurt
  • 2 spsk mayonnaise
  • 1 spsk grov sennep
  • 1 spsk flydende honning
  • Salt og peber

Sådan gør du

I større velassorterede supermarkeder kan du købe confiteret and på dåse. Nej, det er ikke hjemmegjort, men til gengæld er det træfsikkert i forhold til smag og mørt kød. 

Fjern det meste af fedtet, som andelårene ligger i, men vær ikke for grundig. Der skal bruges fedtstof, når kødet skal steges. Rengør salat, skær blommer i smalle både og rør dressingen. Anret det hele i hver sin skål. Blommer kan erstattes med ferskner, pærer eller granatæblekerner.

Læg kødet på bålristen med benet nedad og lad det stege nogle minutter, vend kødet og lad det stege på den anden side. Kødet må meget gerne få grillstriber, det giver en god smag. 

Når kødet er varmt, lægges lårene på et spækbræt og kødet trækkes af og deles med to gafler. Mens du ordner kødet varmes tortilla på risten.

Lad de spisende selv samle deres wraps med salat, kød, blomme, rødløg, yoghurtdressing og balsamico glaze.

 

Syltet rødløg:

Hæld 1 dl eddike, 1 dl vand, 1/2 dl sukker i en gryden sammen med 1 tsk peberkorn, 1 tsk sennepskorn og lad det koge op i et par minutter. Skræl og skær 2 rødløg i halve og derefter i smalle både. Læg løgene i et syltetøjsglas sammen med en god portion frisk dild og hæld derefter eddikelagen over. Løgene er klar til at spise efter en times tid, men bliver kun bedre af at stå natten over.

← Older Post Newer Post →