Blandede grøntsager syltet i en lage med friske krydderurter vil gøre sig godt både på et hvert frokostbord og som tilbehør til en af efterårets gryderetter.
Det skal du bruge til et glas
- 2 skoleagurker
- 2 gulerødder
- 1 rødløg
- 4 fed hvidløg, halveret
- 2 forårsløg
- En håndfuld frisk dild
- 1 tsk korianderkorn
- 1 tsk sennepskorn
- 1 tsk hele peberkorn
- 2 tsk salt
- 2 dl klar eddike
- 2 dl vand
Sådan gør du
Skær grøntsagerne i mundrette bidder, bland dem i en skål og hæld dem på et skoldet sylteglas. Hæld vand, eddike og krydderier i en gryde og lade det koge et par minutter. Hæld syltelagen over grøntsagerne og læg låg på glasset. Skal grøntsagerne gemmes i flere uger, er det en god ide at ryste lidt atamon i glasset inden grøntsagerne kommes i glasset.